Ondt i knæet

Hvis du har ondt i knæet skyldes det ofte overanstrengelse, som har medført skade på knæet.
Årsagen til smerterne kan være skader på ledbånd, sener eller brusk i knæet. Dog kan smertene også skyldes en underliggende lidelse.
Som udgangspunkt bør knæet altid få akut skadesbehandling for at forhindre, at skaden forværres yderligere. Knæsmerter forsvinder ofte af sig selv efter hvile. Har du fortsat ondt i knæet , bør du opsøge lægehjælp.

Der kan være mange årsager til, at man har ondt knæet – smerterne kan endda opstå et andet sted (f.eks. i lænden eller hoften), men føles i knæet

(Klik på billedet for større version)

Om at have ondt i knæet

Generelt om at have ondt i knæet
Symptomer og forekomst af smerter
Årsager til, at man har ondt i knæet
Hvornår bør man opsøge læge?
- Hvornår bør man tage på skadestuen/hospitalet?
Diagnosticering
Hvad kan man selv gøre, når man har ondt i knæet?
Undgå smerter i knæet
Anbefalede produkter

Der henvises til artiklen knæsmerter for supplerende information.

Følgende produkter kan bruges til at lindre smerterne, hvis man har ondt i knæet:

Du kan se flere produkter mod knæsmerter her

Generelt om at have ondt i knæet

At have ondt i knæet (knæsmerter) er en almindelig lidelse, der kan have mange forskellige årsager. I mange tilfælde forsvinder smerterne af sig selv efter kort tid – i andre tilfælde er årsagen mere alvorlig og kræver behandling.

Hvis man har ondt i knæet og har mistanke om, at mere alvorlige skader eller tilstande kan være årsagen, er det vigtigt, at man får stillet en diagnose af sin læge. Når dette er gjort, kan behandlingen påbegyndes.

Symptomer og forekomst af smerter

Nerverne der forsyner knæet med følesans, kommer fra lænderyggen (den nedre del af ryggen) og forsyner også hofterne, benene og anklerne med følesans.

Dette betyder, at smerter i knæet ikke nødvendigvis stammer fra knæet – de kan også være det man kalder referede smerter.

Følgende oversigt over forekomst af knæsmerter inkluderer imidlertid kun smerter, der opstår i selve knæet:

Forsiden af knæet: Hvis det gør ondt på forsiden af knæet, er dette som regel tegn på et problem i eller omkring knæskallen. Patellea tendinitis (springerknæ) er et eksempel på en skade, der medfører smerter i den forreste del af knæet.

Indersiden af knæet: Smerter på indersiden af knæet, skyldes typisk skader på knæets mediale korsbånd, indvendige sideledbånd eller menisker.

Ydersiden af knæet: Hvis det gør ondt på ydersiden af knæet, er dette almindeligvis et tegn på beskadigelse af knæets laterale korsbånd, udvendige sideledbånd eller menisker.

Bagsiden af knæet: Smerter i den bageste del af knæet er ofte tegn på Bakers cyste eller Chondromalacia patellae.

Årsager til, at man har ondt i knæet

Der kan være mange årsager til at man har ondt i knæet – inklusive:

Skader på ledbånd (ligamenter)
Skader på brusken i knæet (herunder meniskskader)
Gigtsygdomme (herunder slidgigt, leddegigt og urinsyregigt)
Iliobalt friktionssyndrom (læs mere i artiklen løberknæ)
Chondromalacia patella (skade på knæskalssenen)
Patellea tendinitis (læs mere i artiklen springerknæ)
Dislokation af knæskallen (f.eks. ved forvridning af knæet)
Bakers cyste
Betændelse i slimsæk (Bursitis)
Plica synovialis (betændt slimhindefold i knæet)
Osgood-Schlatter sygdom (en knælidelse)
Osteochondritis dissecans (OCD)
Diverse knæsskader

Hvornår bør man opsøge læge?

Som udgangspunkt bør du altid opsøge læge, hvis du har ondt i knæet og har mistanke om, at der er en mere alvorlig årsag til smerterne.

En god tommelfingerregel er desuden: Hvis du selv i 3-6 dage har forsøgt at behandle din knæskade vha. R.I.C.E. proceduren (og evt. også med smertestillende medicin i håndkøb), og symptomerne ikke er forsvundet, bør du konsultere din læge.

Du bør ligeledes opsøge læge, hvis du oplever følgende symptomer, samtidig med at det gør ondt i knæet:

Gangbesvær
Knæet “låser” (at du ikke kan bøje det)

Opsøg også læge hvis du oplever:

At det gør ondt i knæet i mere end et par dage
At smerterne fra knæet hæmmer dig i din dagligdag
At smerterne breder sig
At smerterne kommer over natten – dvs. at du vågner og oplever smerter uden nogen åbenlys grund hertil

Hvornår bør man tage på skadestuen/hospitalet?

Du har brug for akut lægehjælp, hvis du:

Ikke kan gå på det ben, det gør ondt i
Har rødme, hævelse eller varme omkring knæet (eller andre steder i benene)
Oplever generel utilpashed eller feber
Har afløbende væske fra sår i knæet
Har store sår eller stiksår i knæet
Har hævelser og samtidig tager blodfortyndende medicin eller har en blødersygdom

Diagnosticering

Når du går til lægen, fordi du har ondt i knæet, vil den typiske diagnosticering forløbe således:

Lægen spørger ind til din sygdomshistorik
Lægen stiller spørgsmål til dine symptomer – såsom:
- Hvor gør det ondt?
- Hvordan føles smerten?
- Hvad forværrer/forbedrer smerten?
- Hvor længe har du haft ondt i knæet?

Herefter foretager lægen en fysisk undersøgelse – evt. efterfulgt af en eller flere billedundersøgelser (røntgenundersøgelse/MR-scanning/CT-scanning). Herudover kan følgende undersøgelser anvendes:

Udtagelse af væske fra knæet (sendes til analyse)
Forskellige blodprøver
Artroskopi (undersøgelse af led)

Hvad kan man selv gøre, når man har ondt i knæet?

Hvis man har ondt i knæet – og ikke har mulighed for at komme til lægen – kan man prøve at følge den såkaldte R.I.C.E. procedure. Hjælper denne ikke, bør man afvente lægehjælp.

Øvrig behandling af knæsmerter afhænger af den underliggende årsag, hvilket derfor nødvendiggør diagnosticering hos en læge. Typiske behandlingsmuligheder inkluderer:

Hvile: Hvile er næsten altid omdrejningspunktet i behandlingen, når man har ondt i knæet. Hvis ikke knæet får ro til hele, kan det underliggende problem normalt heller ikke behandles.

NSAIDs (Non-steroide antiinflammatoriske midler): Disse kan anvendes til at dæmpe smerter og inflammation i forbindelse med en lang række inflammatoriske tilstande med relation til knæet. NSAIDs behandler kun symptomerne – ikke årsagen hertil.

Fysioterapi: Denne behandlingsform kan bruges til at styrke og afspænde muskler, genvinde fleksibilitet og i øvrigt lære teknikker til at aflaste områder af kroppen, der udsættes for belastninger.

Kortison-indsprøjtninger: Disse kan f.eks. anvendes hvis man har ondt i knæet som følge af løberknæ, springerknæ eller Bakers cyste.

Undgå smerter i knæet

Selvom der kan være mange forskelligartede årsager til, at man får ondt i knæet, findes der flere forholdsregler man kan tage, for at undgå fremtidige tilfælde af knæsmerter:

Hold kropsvægten nede: hvis du dyrker meget sport – især langdistance løb – kan det være en stor fordel at holde kropsvægten nede. Herved minimeres belastningen på knæet og dets bestanddele, hvorved du lettere undgår skader.

Pres ikke kroppen: Mange knæskader skyldes overbelastninger i forbindelse med sport – disse kan ofte undgås, hvis man undlader at presse sig selv for meget. Er man løber, bør man f.eks. ikke øge den totale løbedistance med mere end 10% pr. uge (f.eks.: løber man 3 x 10 km = 30 km i uge 1, bør man ikke overskride 30 + 10% = 33 km i uge 2).