Dropfod

Dropfod skyldes typisk skader eller svaghed i muskler eller på nerver under knæet

Hvad er dropfod?

Dropfod er en generel betegnelse for manglende evne eller besvær ved at løfte den forreste del af foden. Tre meget karakteristiske tegn på dropfod er at man:

• Trækker foden efter sig, når man går
• Løfter låret højere og bøjer knæet mere end ved normal gang
• “Klasker” dropfoden mod gulvet/jorden

Dropfod er imidlertid ikke en sygdom – det er nærmere et symptom på et underliggende neurologisk, muskulært eller anatomisk problem. Tilstanden skyldes typisk svaghed, skader eller lammelser i de muskler, der løfter foden. I andre tilfælde kan dropfødder skyldes problemer i rygsøjlen eller hjernen, hvor det altså snarere handler om at være et koordinationsproblem i hjernen.

I nogle tilfælde er dropfod midlertidigt. I andre tilfælde er tilstanden permanent. Behandlingen foregår typisk vha. skinner, ortopædiske hjælpemidler, fysioterapi, koordinationstræning eller operation.

Symptomer

Symptomerne på dropfod kan være:

• Besvær ved at løfte den forreste del af foden (i nogle tilfælde det eneste symptom på dropfod)
• At løfte låret højere og at bøje knæet mere end ved normal gang (på det ben hvor dropfoden er) – som hvis man går op ad trapper
• At trække foden efter sig, når man går
• Det kan være svært at gå op ad trapper pga. den manglende kontrol af forfoden
• At foden “klasker” mod gulvet, når man går
• At tæerne ikke kan bøjes opad
• Svaghed, kilden, følelsesløshed eller smerte i foden
• At man har en “halt” gangart
• At man ikke kan gå normalt – dvs. hvor fodens jordkontakt er i rækkefølgen: hæl-forfod-tæer

Dropfod rammer typisk kun den ene fod. Afhængigt af den underliggende årsag er det imidlertid muligt, at begge fødder rammes.

Hvis man har mistanke om at have dropfod – og f.eks. oplever nogle af ovenstående symptomer – bør man opsøge læge.

Årsager til dropfod

Dropfod forårsages typisk af svaghed eller lammelse i musklerne under knæet, der bl.a. er med til at løfte den forreste del af foden. I nogle tilfælde kan dropfod desuden udløses af skader eller sygdomme, der rammer lænderyggen, rygsøjlen eller hjernen.

Den specifikke årsag varierer i øvrigt meget. I mange tilfælde er årsagen neurologiske-, muskulære eller anatomiske problemer – evt. i kombination.

Typiske grupper af årsager til dropfod kan være:

• Muskelskader eller muskelsvaghed
• Nerveskader eller tryk på nerver
• Skader eller tryk på blodkar
• Lidelser og sygdomme der rammer muskler eller det perfifære nervesystem
• Lidelser og sygdomme der rammer det centrale nervesystem (CNS)

Mere specifikke årsager kan være:

• Multipel sklerose
• Apopleksi (slagtilfælde)
• Cerebral parese
• Polio (børnelammelse)
• Myositis (en muskellidelse)
• Charcot-Marie-tooth syndrom
• Diabetes
• Perifer neuropati
• Skader på rygsøjlen inklusive:
  • Direkte skader
  • Slidgigt i ryggen
  • Diskusprolaps
  • Spondylolyse (spondylolistese)
• Skader på nerverødder (som ved f.eks. spinalstenose)
• Svulster
• Amyotrofisk lateral sklerose
• Forskellige typer muskulær atrofi og dystrofi (muskelsvind)
• Nogle medicin- og narkotika forgiftninger

Diagnose

Diagnosticering af dropfod tager almindeligvis udgangspunkt i patientens sygdomshistorik samt en fysisk undersøgelse. I nogle tilfælde kan man desuden anvende følgende undersøgelser:

• MR-scanninger
• Elektromyografi
• Undersøgelser af nerverne
• Fysiske tests

Et eksempel på en hurtig fysisk test, der kan anvendes til indikere, om der er tale om dropfod eller ej, er at prøve at gå på sine hæle – hvis ikke man er i stand til at gå på hælene (uden at forfoden rører gulvet), er det muligt, at man har dropfod – uden dog at være ensbetydende med at man har dropfod.

Behandling af dropfod

Behandling af dropfod afhænger af den underliggende årsag. Hvis årsagen behandles, kan dropfoden forbedres eller endda forsvinde helt. Hvis ikke årsage kan behandles, kan dette resultere i, at dropfoden bliver permanent.

Behandlingen er derfor rettet mod den specifikke årsag.

Følgende behandlingsmuligheder kan anvendes:

• Benskinner (dropfodsskinner) eller andre støttende hjælpemidler
• Skoindlæg og andre ortopædiske hjælpemidler
• Nervestimulation (foregår vha. elektriske apparater)
• Operation
• Fysioterapi og øvelser der styrker musklerne der ansvarlige for bevægelse af bestemte led. Dette kan også involvere øvelser, der styrker koordinationen, alt efter hvad der er årsagen til dropfod.

Find din fodplejer her

Prognose

Prognosen for dropfod afhænger – ligesom behandlingen – meget af årsagen. Dropfod forårsaget af nerveskader kan som regel behandles og patienten kan typisk genvinde hel eller delvis kontrol over foden.

Patienter der har dropfod som følge af neurologiske sygdomme, skal ofte leve med dropfod resten af livet.